Blog

Hvordan fungerer CFD-handel?

Der er mange, der hører om CFD-handel uden at forstå, hvad det egentligt går ud på. Det er heller ikke så nemt at gennemskue, men her kan du få indsigt i, hvordan CFD-handel egentlig fungerer, hvordan du kan investere gennem CFD-handel og hvilke risici, der er forbundet med denne form for investering. Det behøver nemlig ikke at være så svært, som du måske tror.

Hvad er CFD-handel?

Når du investerer i en aktie, så køber du en andel i et selskab, som du så ejer. Ligeledes kan du købe faktiske råvarer og Bitcoins, så du ejer det underliggende aktiv. Det er ikke helt sådan det fungerer med cfd handel. Med CFD-handel, får du mulighed for at købe en brøkdel af en aktie, og dermed er du heller ikke begrænset af høje kurser på for eksempel en Amazon-aktie. Det er dog ikke kun aktier man kan handle med som CFD. På mange platforme kan man også handle med valuta, indeks, kryptovaluta, ETFer og råvarer som CFD.

CFD-handel går ud på at spekulere i prisudviklingen for et valgt marked, i stedet for at investere direkte i markedet via et underliggende aktiv. Det vil sige, at du ikke ejer det underliggende aktiv, når du investerer på denne måde, og det gør det muligt at være aktiv investor eller såkaldt daytrader.

Der findes flere måder at investere på, og en aktiv investeringsstrategi, indebærer at man åbner og lukker flere handler indenfor markedets åbningstid, og udnytter forskellige finansielle instrumenters volatile natur. Denne form for investering egner sig perfekt til CFD-handel.

Man kan også vælge at handle med gearing. Det vil sige, at man øger eksponeringen for sin investering et bestemt antal gange. Det kan være en god ide at bruge en funktion som stop-loss, når man handler med gearing, så man ikke risikerer at miste mange gange mere, end sin oprindelige investering, hvis noget skulle gå galt.

Fordele med CFD-handel

CFD-handel bliver anset for at være en forholdsvis risikabel investeringsform, og derfor er det vigtigt, at man gør sig godt bekendt med denne risiko inden man gør sin investering. Hvis man er interesseret i at komme i gang med at investere aktivt som daytrader, så kan CFD-handel være den perfekte form for investering.

Den største og mest udprægede fordel med CFD-handel, er, at man kan tjene penge på et stigende såvel som et faldende marked. Du kan enten åbne en købsposition (gå langt) eller en salgsposition (gå kort/shorte), når du skal handle med CFD’er, alt efter hvilken vej, du tror markedet vil bevæge sig.

En anden fordel med CFD-handel er, at man kan handle hele døgnet rundt. Man behøver dermed aldrig at gå glip af en handelsmulighed, da det altid er et globalt marked, der er åbent.

Hvis du har god forståelse af finansielle markeder, og hvordan markedet for det, du ønsker at investere i fungerer, så kan CFD-handel være noget for dig. Det kan kræve lidt erfaring med investering, for at komme i gang med CFD-handel på en vellykket måde.