Blog

Hvad er en obligation?

Du har sikkert hørt om både aktier og obligationer. Sidstnævnte kommer tit og ofte frem i forbindelse med optagelse af realkreditlån, men hvad er en obligation egentlig? Det får du svar på lige her, hvor vi kigger nærmere på begrebet.

Obligationer er værdipapirer

Den korte forklaring er, at en obligation er et værdipapir, der fungerer som et lån. Låntageren er udstederen af obligationen, og långiveren er ejeren. Ønsker du således eksempelvis at optage et realkreditlån til at købe et hus, vil du – gennem realkreditinstituttet – udbyde obligationer, som en investor kan købe. Du udbyder altså obligationer til en værdi svarende til den sum penge, du har brug for at låne. Vælger en investor at købe dine obligationer og dermed låne dig de penge, du har brug for, ”takker” du vedkommende ved at betale en rente. Det vil med andre ord sige, at når du optager et realkreditlån, er det ikke realkreditinstituttet, der låner dig pengene, men derimod en investor. Instituttet er så at sige mellemmand mellem dig og investoren. Som ”tak” betaler du investoren for at låne dig pengene, og du betaler realkreditinstituttet for at få handlen gennemført.

Derfor er det smart at investere i obligationer

Grunden til, at investorer er interesserede i at hjælpe dig med et huskøb, er, at obligationer generelt set er en fornuftig investering. Det vil som regel altid være fornuftigt og relativt sikkert at investere i fast ejendom, og derfor er der ikke den store risiko forbundet med køb af obligationer. Det skal dog ikke betyde, at man som nybegynder på området bør kaste sig hovedkulds ud i det, men det er er langt mere sikker investering end aktier. Til gengæld giver obligationer ikke samme høje afkast, som aktier som regel gør. De giver derimod et fast afkast, der ofte er bedre, end hvis du eksempelvis havde en opsparing til at stå i banken. Derfor er der mange, der vælger at sætte deres opsparede penge i obligationer frem for blot at have dem til at stå på bankkontoen. Det er ligeledes et godt sted at starte, hvis man ønsker at komme i gang med at investere, men ikke ved, hvordan man skal gribe aktiemarkedet an.

Hvad er forskellen på aktier og obligationer?

De to typer værdipapirer forveksles ofte, og der er mange, der har svært ved helt og holdent at finde ud af, hvad forskellen på de to er. Kort fortalt ejer du en lille del af en virksomhed, når du køber en aktie. Det gør du ikke, når du køber en obligation. En obligation er derimod et lån. Når man handler med aktier, er der ofte en stor risiko forbundet med det, da man ikke kan forudsige, hvordan markedet udvikler sig. Til gengæld betyder den store risiko også, at man ser nogle imponerende afkast, når det gælder aktiehandel. Til gengæld er afkastet på obligationer som regel ikke specielt stort, men til gengæld er der heller ikke den samme risiko forbundet med at handle med obligationer, som der er med aktiehandel.