Blog

Guide: Sådan finder du det rette kviklån

Kviklånene har fået et noget plettet ry, hvilket faktisk ikke er helt fortjent. Det gælder nemlig, at der findes massevis af fornuftige og billige kviklån derude, og har du brug for at låne penge, bør du derfor helle ikke at lade dig afskrække af kviklånenes ry. Vi kigger nærmere på de billige kviklån her.

Det bedste lån er det, der matcher din økonomi

Når du skal finde et billigt lån, gælder det i bund og grund blot om at finde et lån, der giver mening i din økonomiske situation. Du skal finde et lån, hvis størrelse og løbetid matcher din privatøkonomi. Uanset hvor billigt et lån end måtte være, er det ikke det rette lån for dig, hvis ikke du kan nå at betale det tilbage inden for løbetiden.

Når du vil finde det bedste og billigste kviklån for netop dig, skal du altså sætte dig ned og tage et grundigt kig på din økonomi. Hvor mange penge har du realistisk set mulighed for at betale af på dit lån månedligt? Du vil sandsynligvis gerne være gældfri så hurtigt som muligt, men samtidig kan du heller ikke leve af ingenting. Det handler altså om at finde den rette balance imellem størrelsen på lånet og lånets løbetid.

Kig ikke blot på renten

Når du skal finde et billigt lån, er det ikke nok at kigge på renten alene. Den siger naturligvis en hel del om lånets ”pris”, men den kan ikke stå alene. Det skyldes, at der altid er diverse forskellige gebyrer forbundet med det at låne penge. Disse gebyrer kommer ud over renten, og derfor skal du også kigge på ÅOP.

ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent, og i dette tal er medregnet både renten og diverse gebyrer. Du får altså et noget mere nuanceret og gennemført billede af, hvad lånet reelt set koster ved at kigge på ÅOP. Lån med en meget høj ÅOP er sjældent de bedste af slagsen.

Kig heller ikke blot på ÅOP

Selvom ÅOP giver et godt indtryk af, hvad et lån koster dig, kan denne værdi heller ikke stå alene. I hvert fald ikke hvis der er tale om kviklån med en løbetid på under et år. Da ÅOP er baseret på en periode på 12 måneder, kan tallet blive misvisende, hvis det specifikke lån ikke er tiltænkt at have en løbetid på mere end et år.

Har du fundet et kviklån, som kun har en løbetid på eksempelvis seks måneder, vil ÅOP’en være meget høj. Det skyldes ikke nødvendigvis, at der er tale om et dyrt eller dårligt lån, men blot at løbetiden er for kort til, at det giver mening at kigge på ÅOP.

Når du skal finde det bedste og billigste kviklån, skal du derfor sørge for at kigge på både renten og ÅOP sammen. Derudover skal du sætte dig ind i, hvilke gebyrer der er på det specifikke lån. På den måde vil du kunne danne dig det bedst mulige indtryk af, om lånet er fornuftigt at optage eller ej.