Hvad er makroøkonomi?
Makroøkonomi er den del af økonomien, som undersøger hvorledes den totale økonomis adfærd er. I makroøkonomi bliver en mangfoldighed af omfattende økonomiske fænomener grundigt undersøgt, så som inflation, prisniveauer, vækstrater, national indkomst, bruttonationalproduktet (BNP) og ændringer i ledighed og meget mere.
Der er to overordnede aspekter i studiet af økonomi: Makroøkonomier og mikroøkonomier.
Som terminologien implicerer, vender makroøkonomi sit blik mod totaliteten, som et stort billedscenarie af økonomien. Sagt kort, den fokuserer på den måde økonomien fungerer, som en helhed.
Dette indbefatter betragtning af variabler, som ledighed, BNP og inflation. Regeringen anvender disse faktorer og modeller til at hjælpe med at udvikle sin økonomiske politik. Gennem centralbanker vil regeringen fremkomme med sine skattemæssige og monetær-politiske tiltag for at holde styr på økonomien. På den anden side ser mikroøkonomi på adfærden af individuelle faktorer i økonomien, (som enkeltpersoner, husholdninger, industrier, skatter, afgifter, udbud og efterspørgsel osv.).
Studiet af Makroøkonomi
Vi anvender makroøkonomi til at udvikle modeller, som forklarer forholdene mellem en mangfoldighed af faktorer, så som forbrug, inflation, opsparinger, investeringer, international handel og finans, national indkomst og produktion. Sådanne makroøkonomiske modeller og hvad modellerne forudsiger bliver benyttet af regeringsenheder til hjælp ved opbygning og vurdering af økonomisk politik.
Makroøkonomi i historien
Makroøkonomi i din moderne form, startede med John Maynard Keynes og udgivelsen af hans bog ”Thr General Theory of Employment, Interest and Money” i 1936. Keynes foreslog en forklaring af følgevirkningerne af den Store Depression, da varer forblev usolgte og arbejdere var uden beskæftigelse, en bedrift, som satte klassiske økonomer ude af spillet.
Keynes teori forklarede, hvorfor markederne ikke kunne klare sig. Denne teori udvikledes gennem det 20. århundrede spredt ud over adskillige makroøkonomiske skoleretningers tænkning, kendt som Keynesiansk teori, eller Keynesianismen.
Makroøkonomi overfor mikroøkonomi
Makroøkonomi adskiller sig fra mikroøkonomi, der fokuserer på mindre faktorer, som påvirker valg foretaget af enkeltpersoner og firmaer. Faktorer undersøgt både i mikroøkonomi og makroøkonomi har typisk en indflydelse på hinanden. F.eks. har ledighedsniveauet i økonomien, som helhed, en påvirkning på det udbud af arbejdskraft, som er afgørende for hvilken løn en virksomhed skal betale for arbejdskraften i sin produktion. Makroøkonomi er, i den mest basale betydning, det område af økonomien, som beskæftiger sig med strukturen, ydelsen, adfærden og beslutningstagen i det store og hele, eller samler økonomien, i stedet for at fokusere på individuelle markeder.
Mikroøkonomi ser imidlertid på økonomiske tendenser, eller hvad der kan ske, når enkeltpersoner foretager bestemte valg. Enkeltpersoner er typisk samlet i undergrupper, så som købere, sælgere og forretningsejere. Disse aktører interagerer med forsyning af og krav om ressourcer, anvendelse af penge og rentesatser, som en prisansættelsesmekanisme til koordination.
Denne artikel er sponsoreret af Erhvervsposten.dk
