4 uundværlige råd, hvis du skal starte virksomhed
At starte egen virksomhed kan være forbundet med mange usikkerheder. For det første er selve forretningsidéen altid afgørende for, at det kan blive en succes, men der er også mange andre faktorer, som fx at skulle låne penge til startkapital, og hvad med regnskaber og økonomistyring? Få brugbare råd til at komme godt fra start her.
Lav et overordnet budget
Afhængig af hvor langt du er i forbindelse med at starte virksomhed op, skal du lave et budget til at starte med. Måske har du allerede gjort det, men måske har du slet ikke tænkt, at det er særligt vigtigt?
Det er meget afgørende at få et billede af, hvordan den økonomiske situation ser ud, og hvordan det hele skal hænge sammen fremadrettet. Det er forskelligt fra idé til idé og fra branche til branche, hvor mange startomkostninger der er ved at starte virksomhed.
Måske skal du bare bruge dig selv og en computer med internetadgang. Det kan også være, du skal bruge en hel masse værktøj og udstyr, før du kan gå i gang med at lave arbejde for kunder og tjene penge.
Altså er det vigtigt at lave et budget over, hvad du skal købe for at kunne komme i gang og tænke over, hvor disse penge skal komme fra. Måske ser det meget overskueligt ud, men det kan også være, beløbet er lidt større, end hvad du lige havde regnet med.
Tænk over dine udgifter
Det kan være, du har penge til at startkapitalen helt selv. Måske har du sparet op og har tænkt at bruge din opsparing til at sætte skub i virksomheden. Det kan også være, du ikke har nogle penge selv til at starte virksomheden op, og du derfor skal låne penge dertil.
Lige meget hvad folk siger, så ender det med at koste dig penge at skulle låne penge på lang sigt. Ofte kan du få 30-60 rentefrie dage, men det er kun de færreste virksomheder, som allerede får tjent denne sum så hurtigt ind.
Derfor gør du klogt i at tænke, hvor mange penge du egentlig har behov for at låne dig til. Det kan være, du kan skære lidt i noget af udstyret til at starte med og så købe det senere, når du begynder at tjene penge.
Det kan også være, det slet ikke kan lade sig gøre, og at du i din situation skal bruge alt udstyret fra start af. Det er selvfølgelig kun dig, der kan vide det, men du gør klogt i at prøve at holde dine udgifter nede, så du ikke behøver låne flere penge end højest nødvendigt.
En revisor kan hjælpe dig
Når du er kommet i gang med din virksomhed, har skaffet CVR-nummer, registreret dig og så videre, gælder det om at gøre dig nogle tanker vedrørende revision. Revision er overordnet set en gennemgang af alt i virksomheden, som påvirker økonomien.
Det er alt fra kundebetalinger til lejeaftaler, gældsposter og egenkapital. I sidste ende er det alt, som skal med i årsrapporten, som revision indebærer. Det kan være noget af en mundfuld at skulle stå for alt dette selv, og det er faktisk lovpligtigt at få lavet årsrapport. Kun meget få typer virksomheder er undtaget herfra.
For at undgå at skulle stå for alt dette selv, når der i forvejen er rigeligt at se til, så kan du indhente tilbud fra en revisor i København og få god sparring og hjælp.
Vil du have et nemt regnskab?
Som virksomhedsejer er det ikke altid, at ens stærke sider er inden for regnskaber og bogføring. Der er mange ting, der skal være styr på både med stiftelsen og driften af en virksomhed.
For at du kan koncentrere dig om de ting, du er god til i virksomheden, kan du få et regnskabsprogram og få det fulde overblik over din forretning med hensyn til moms og bogføring.