Blog

Tjen penge på faldende aktiekurser

Det er svært at finde på noget, der kan måle sig med tilfredsstillelsen ved at tjene penge på aktier. Når først du har fundet frem til en aktie, som du tror på, og du derefter investerer i den for så at se, hvordan den efterfølgende stiger til vejrs, er det svært selv at holde benene på jorden. Her kan du for alvor få økonomisk overskud og have det sjovt!

Men når du kigger på aktier, som du vil investere i, falder du med garanti også over adskillige aktier, som du ikke tror på. Akter, hvor du tænker ”den her aktie kommer stensikkert til at falde”. De fleste leder derfor blot videre, og tænker ikke mere over denne aktie.

Men hvad nu, hvis vi fortalte dig, at du kan tjene penge på aktier, når de falder?

Handl short og tjen penge på lavere aktiekurser

Det er muligt, når du handler short. Måden, det reelt set foregår på er, at du starter med at låne aktier, som du tror vil falde. Lad os sige, at aktien ABC er i kurs 100, og du har en formodning om, at den vil falde til kurs 80. Du låner derfor aktien til kurs 100, og sælger den med det samme til markedsprisen på 100.

Nu sker der så det, at ABC falder til kurs 80. Du har stadig 100 kr. efter, at du solgte aktien, og kan nu købe den tilbage for 80 kr., og efterfølgende aflevere den tilbage der, hvor du har lånt den. Du har således tjent 20 kr. på, at ABC er faldet fra kurs 100 til kurs 80. Smart, ikke?

Sådan shorter du i praksis

Udfordringen ved at shorte på traditionel vis er, at du ikke altid kan låne aktier, som du kan sælge, og at du derfor slet ikke kan komme i gang med at shorte. Det findes der heldigvis en løsning på, og den løsning hedder CFD’er.

En CFD er en kontrakt, som du indgår med en modpart. Den kan dække over en aktie, f.eks. ABC-aktien fra før. Når du shorter via CFD, sker der imidlertid ikke nogen handel med aktier – i stedet indgår du en slags finansielt væddemål med modparten om hvad vej, kursen bevæger sig. Du kan med andre ord shorte uden, at du behøver at låne aktier først. Du kan gå til side og læse mere om, hvilke CFD’er du kan handle med, hvor meget det koster, og hvordan du kommer i gang med at tjene penge på faldende aktiekurser.