En introduktion til kryptovaluta og deres historie

Denne introduktion forklarer de vigtigste ting om Kryptovaluta. Efter at du har læst den, vil du vide mere om det, end de fleste andre mennesker. I dag er kryptovaluta blevet et globalt fænomen, kendt af de fleste mennesker. Selv om det stadig på en, eller anden måde er nørdet og ikke forstået af hovedparten, så er banker, regeringer og mange firmaer klar over betydningen.

I 2016 ville du have svært ved at finde en større bank, et stort regnskabsfirma, et fremtrædende softwareselskab, eller en regering, som ikke forskede i kryptovaluta, udsendte en skrivelse om det, eller startede et såkaldt blockchain-projekt.

Men ud over hurlumhejet og pressemeddelelserne har det overvældende flertal af folk – selv bankfolk, konsulenter, videnskabsfolk og udviklere – en meget begrænset viden om kryptovaluta. De er endog ofte ikke i stand til at forstå de grundlæggende koncepter.

Lad os derfor bevæge os gennem hele historien. Hvad er kryptovaluta?

  • Hvor havde kryptovaluta deres oprindelse?
  • Hvorfor burde du lære noget om kryptovaluta?
  • Hvad har du brug for at vide om kryptovaluta?

Få folk ved det, men kryptovaluta fremstod, som et sideprodukt af et andet påfund.

Satoshi Nakamoto, den ukendte opfinder af Bitcoin, den første og stadig vigtigste kryptovaluta, havde aldrig til hensigt at opfinde en valuta.

I hans meddelelse om Bitcoin sendt i 2008, sagde Satoshi, at han havde udviklet et ”A Peer-to Peer Electronic Cash System”.

Hans mål var at opfinde noget. Mange folk var ude af stand til at frembringe noget stillet over for digitale penge.

Den enkle, mest vigtige del af Satoshis’ opfindelse var, at han fandt en måde til at opbygge et decentraliseret, digitalt pengesystem. I 90-erne havde der været mange forsøg på at skabe digitale penge, men de slog alle fejl.

Efter at have set alle de centraliserede forsøg fejle, prøvede Satoshi at opbygge et digitalt pengesystem uden en central entitet. Ligesom et Peer-to-Peer netværk til fildeling.

Denne beslutning blev kryptovalutas fødsel. Det var det manglende led, som Satoshi fandt for at realisere digitale penge. Grunden hertil er en smule teknisk og kompleks, men hvis du får fat i den, så vil du vide mere om kryptovaluta end de fleste gør. Så lad os prøve, at gøre det så let, som muligt.

For at realisere digitale penge har du brug for et betalingsnetværk med konti, saldoer og transaktioner. Det er let at forstå. Et større problem, som hvert betalingsnetværk skal løse er, at undgå det såkaldte dobbelt-forbrug: For at undgå, at en enhed bruger den samme sum to gange. Sædvanligvis bliver dette foretaget ved brug af en central server, som registrerer vedrørende saldoer.

I et decentraliseret netværk har du ikke denne server. Så du har brug for, at hver enkelt enhed på netværket gør dette arbejde. Hver peer i netværket er nødt til at have en liste over alle transaktioner for at kontrollere, om fremtidige transaktioner er gyldige, eller et forsøg på at fordoble udgiften.

Men hvorledes kan disse enheder opretholde en overensstemmelse med hensyn til disse registreringer?

Hvis peers i netværket er uenige om blot en enkelt, mindre saldo, bryder alt sammen. Det er nødvendigt, at de er fuldstændig enige. Sædvanligvis, så bruger du en central autoritet til at angive den korrekte status for saldoer. Men hvordan kan du opnå overensstemmelse uden en central autoritet? Ingen vidste det, før Satoshi dukkede frem af intet. Faktisk troede ingen, at det endog var muligt. Satoshi beviste, at det var. Hans største fornyelse var at opnå overensstemmelse uden en central autoritet. Kryptovaluta er en del af denne løsning – den del, som gjorde løsningen spændende, fascinerende og hjalp den til at rulle hen over verden.

Hvad er kryptovaluta i virkeligheden?

Hvis du fjerner al støjen omkring kryptovaluta og reducerer den til en enkelt definition, finder du ud af, at det blot er begrænsede enheder i en database, som ingen kan ændre uden at opfylde særlige betingelser. Dette kan synes ordinært, men tro det, eller ej: Dette er nøjagtigt, hvorledes du kan definere en valuta.

Tag pengene på din bankkonto: Hvad er det andet end enheder i en database, som kun kan ændres under særlige omstændigheder? Du kan endog tage fysiske mønter og sedler: Hvad er det andet end begrænsede enheder i en offentlig, fysisk database, som kun kan ændres, hvis du lever op til den betingelse, at du fysisk ejer mønterne og sedlerne? Penge drejer sig om en verificeret indgang i en slags database med konti, saldoer og transaktioner.

Hvorledes miners skaber mønter og transaktioner

Lad os se på den mekanisme, som styrer kryptovaluta’ databaser. En kryptovaluta, som Bitcoin består af et netværk af peers. Hver peer har en registrering af alle transaktioners fuldstændige historik og således af hver kontos saldo. En transaktion er en fil, som siger, ”Bob giver X Bitcoin til Alice” og som er signeret med Bob’s private nøgle. Det er basal offentligt-nøgle kryptografi, intet særligt overhovedet. Efter at være signeret bliver en transaktion udsendt på netværket, sendt fra en peer til en anden peer. Dette er basal p2p-teknologi. Igen, ikke noget særligt.

Transaktionen bliver kendt næsten umiddelbart af hele netværket. Men kun efter et særligt tidsforløb bliver den bekræftet.

Så længe en transaktion er ubekræftet, er den uafgjort og kan blive forfalsket. Når en transaktion er blevet bekræftet, er den mejslet i sten. Den kan ikke længere glemmes, den kan ikke fortrydes, den er del af en uforanderlig registrering af historiske transaktioner: Af den såkaldte blockchain.

Kun miners kan bekræfte transaktioner. Det er deres job i et kryptovaluta-netværk. De tager transaktioner, stempler dem som legitime og spreder dem i netværket. Efter, at en transaktion er blevet bekræftet af en miner, skal hver knude tilføje det til deres database. Den er blevet del af blockchain.

For dette arbejde bliver miners belønnet med et kryptovaluta-tegn, f.eks. med Bitcoins. Eftersom miners aktivitet er den eneste, vigtigste del af kryptovaluta-systemet, vil vi stoppe et øjeblik og se nærmere på det.

Hvad foretager miners sig?

I princippet kan enhver være en miner. Eftersom et decentraliseret netværk ikke har nogen autoritet til at uddelegere denne opgave, kræver en kryptovaluta en mekanisme for at forhindre, at en styrende part misbruger den. Man kan forestille sig, at en, eller anden opretter tusindvis af peers og udspreder forfalskede transaktioner. Systemet ville øjeblikkeligt bryde sammen.

Satoshi opstillede således den regel, at miners er nødt til at investere noget af deres computerarbejde for at kvalificere sig til denne opgave. Faktisk skal de fine en hash – et produkt af en kryptografisk funktion – som forbinder den nye blok med dens forgængere. Dette kaldes Proof-of-Work. I Bitcoin er det baseret på SHA 256 Hash algoritmen.

Du behøver ikke at forstå detaljer vedrørende SHA 256. Det er blot vigtigt, at du ved, at den kan være basis for en kryptologisk gåde, som miners konkurrerer om at løse. Efter at have fundet en løsning kan en miner opbygge en blok og føje den til blockchain. Som en ansporing, har han ret til at tilføje en såkaldt coinbase transaktion, som giver ham et særligt antal af Bitcoins. Det er den eneste måde til at skabe gyldige Bitcoins.

Bitcoins kan kun skabes, hvis miners løser en kryptografisk gåde. Eftersom vanskeligheden ved den gåde forøger omfanget af computerkraft, som er hele miners investering, er der kun en specifik mængde kryptovaluta tegn, som kan oprettes i et givent tidspunkt. Dette er del af den konsensus, som ingen peer i netværket kan bryde.

Hvis du virkelig tænker over det, så er Bitcoin, som et decentraliseret netværk af peers, der opretholder en konsensus om konti og saldoer, mere en valuta end de numre du ser på din bankkonto. Hvad er disse numre andet end indførsler på en database – en database, der kan blive ændret af folk, som du ikke ser og af regler, som du ikke kender?

Grundlæggende, så er kryptovaluta indførsler om tegn i decentraliserede konsensus-databaser. De bliver kaldt Kryptovaluta, fordi den konsensus-bevarende proces er sikret af stærk kryptografi. De bliver ikke sikrede af folk, eller ved tillid, men af matematik. Det er mere sandsynligt, at en asteroide falder på dit hus, end at en bitcoinadresse bliver bragt i fare.

For at beskrive egenskaberne ved kryptovaluta, må vi skelne mellem transaktionelle og monetære egenskaber. Mens de fleste kryptovaluta deler et fælles sæt egenskaber, så er de ikke mejslede i sten.

Transaktionelle egenskaber:

  1. Irreversible: Efter bekræftelse, kan en transaktion ikke omstødes. Ikke af nogen. Og ingen betyder ingen. Ikke dig, ikke din bank, ikke præsidenten for United States, ikke Satoshi, ikke din miner. Ingen som helst. Hvis du sender penge, sender du dem. Pause. Ingen kan hjælpe dig, hvis du har sendt dine penge til en scammer, eller hvis en hacker har stjålet dem fra din computer. Der er ikke noget sikkerhedsnet.
  2. Pseudonymt: Hverken transaktioner, eller konto er forbundet med den virkelige verdens identiteter. Du modtager Bitcoins på såkaldte-adresser, som er tilsyneladende tilfældige kæder med omkring 30 personer. Mens det sædvanligvis er muligt at analysere transaktionsflow, er det ikke nødvendigvis muligt, at forbinde den virkelige verdens brugeridentitet med disse adresser.
  3. Hurtig og global: Transaktioner bliver udspredt næsten øjeblikkeligt i netværket og bliver bekræftede i løbet af et par minutter. Eftersom de foregår i et globalt netværk af computere, er de fuldstændig ligegyldige over for din fysiske lokalitet. Det er ligegyldigt, om jeg sender Bitcoin til min nabo, eller til nogen på den anden side af verden.
  4. Sikker: Kryptovaluta kapital er låst i et offentligt nøgle-kryptografisystem. Kun ejeren af den private nøgle kan sende kryptovaluta. Kraftfuld kryptografi og de store tals magi gør det umuligt, at bryde denne plan. En Bitcoin adresse er mere sikker end Fort Knox.
  5. Tilladelsesløs: Du skal ikke spørge nogen om at bruge kryptovaluta. Det er blot en software, som enhver kan downloade gratis. Efter at du har installeret den, kan du også sende Bitcoins, eller andre kryptovaluta. Ingen kan forhindre dig. Der er ingen dørvogter. 

Hvad er kryptovaluta: Monetære ejendele

  1. Kontrolleret levering: De fleste kryptovaluta begrænser leveringen af tegnene. I Bitcoin formindskes leveringen med tid og vil nå sit endelige antal engang omkring året 2140. Alle kryptovaluta kontrollerer forsyningen af tegn ifølge en plan skrevet i koden. Dette betyder, at den monetære tilførsel af kryptovaluta i et givet øjeblik i fremtiden i store træk kan kalkuleres i dag. Der er ingen overraskelser.
  • Ingen gæld, men ihændehaver. Fiat-pengene på din bankkonto er skabt af gæld og tallene, som du ser i din hovedbog, repræsenterer ikke andet end gældsposter. Det er et IOU-system. Kryptovaluta repræsenterer ikke gældsposter. De repræsenterer blot sig selv. De er penge, så hårde som mønter af guld.

For at forstå den revolutionerende virkning af kryptovaluta, er det nødvendigt for dig at betragte begge egenskaber. Bitcoin som tilladelsesløse, uforanderlige og pseudonyme betalingsmåder er et angreb på bankers og regeringers kontrol over deres borgeres monetære transaktioner. Du kan ikke forhindre nogen i at bruge Bitcoin, du kan ikke forbyde nogen at acceptere en betaling, du kan ikke omgøre en transaktion.

Som valuta med en begrænset, kontrolleret leverance, som ikke er foranderlig for en regering, en bank, eller nogen anden central organisation, angriber kryptovaluta den monetære politiks målsætning. De fjerner den kontrol, som centrale banker tager over inflation og deflation ved at manipulere med den monetære levering.

Kryptovaluta: En ny økonomis daggry

I høj grad på grund af dens revolutionære egenskaber er kryptovaluta blevet en succes, som deres opfinder Satoshi Nakamoto ikke havde vovet at drømme om. Mens ethvert andet forsøg på at skabe et digitalt pengesystem ikke tiltrak en kritisk flok af brugere, havde Bitcoin noget, som fremkaldte entusiasme og fascination. Nogle gange føles det mere som religion, end som teknologi.

Kryptovaluta er digitalt guld. Solide penge, som er sikret mod politisk indflydelse. Penge, som lover at bevare og forøge deres værdi over tid.

Kryptovaluta er også en hurtig og komfortabel måde til betaling med verdensomspændende rækkevidde og de er private og anonyme nok til at tjene, som betalingsformer for sorte markeder og enhver anden lovløs økonomisk aktivitet.

Men selv om kryptovaluta mere bruges til betaling, så formindsker deres brug, som spekulationsmidler og som et lager af værdier, betalingsaspektet. Kryptovaluta gav starten til et utroligt, dynamisk, hurtigvoksende marked for investorer og spekulanter. Børser som Okcoin, poliniex, eller shapeshift muliggør handel med hundredvis af kryptovaluta. Omfanget af deres daglige handel overgår større europæiske aktiemarkeders.

På samme tid gav Initial Coin Distribution (ICO)’s praksis, for størstedelen lettet af Ethereums smarte kontrakter, liv til ufattelige, succesfulde crowdfunding projekter, i hvilke ofte en idé er nok til at samle millioner af dollars. I tilfældet med ”The DAO” har det været mere end 150 millioner dollars.

I dette rige, økonomiske system med mønter og tegn oplever du ekstrem let bevægelighed. Det er almindeligt, at en mønt tjener 10% om dagen – nogle gange 100% – blot for at miste det samme næste dag. Hvis du er heldig, stiger din mønts værdi op til 1000% på en uge, eller to.

Selv om Bitcoin vedbliver med at være langt den mest berømte kryptovaluta og de fleste andre kryptovaluta har en ikke-spekulations effekt på et nulpunkt, bør investorer holde øje med adskillige kryptovaluta. Her præsenterer vi de mest populære kryptovaluta i tiden.

Bitcoin

Den eneste ene, den første og mest berømte kryptovaluta. Bitcoin tjener som en digital guldstandard i hele kryptovaluta-industrien, anvendes som en global betalingsform og er den de-facto valuta for cybercrime, som sortnets-markeder, eller ransomware. Efter at have eksisteret i syv år er Bitcoins pris steget fra nul til mere end 650 dollars og dens transaktionsmængde nået mere end 200.000 daglige transaktioner.

Der er ikke mere at sige: Bitcoin er her for at blive.

Ethereum

Det unge krypto-geni Vitalik Buterin’s hjertebarn er steget op på andenpladsen i kryptovaluta hierarkiet.  Anderledes end Bitcoin giver dens blockchain ikke blot gyldighed til et sæt af konti og saldoer, men til såkaldte states. Dette betyder, at Ethereum ikke kun behandler transaktioner, men komplekse kontrakter og programmer. Denne fleksibilitet gør Ethereum til det perfekte instrument for blockchain-applikation. Men det sker med omkostninger. Efter Hack of the DAO – en smart Ethereum kontrakt – besluttede udviklerne at gå hårdt til værks uden konsensus, hvilket resulterede i fremkomsten af Ethereum Classic. Ud over denne er der adskillige Ethereum kloner og Etherum selv er vært for adskillige Tokens, som DigixDAO og Augur. Dette gør Ethereum mere til en familie af kryptovaluta, end til en enkelt valuta.

Ripple

Måske det mindst populære – eller mest hadede – projekt i kryptovaluta samfundet er Ripple. Selv om Ripple har en kryptovaluta – XRP – drejer det sig mere om et netværk til behandling af IOU’s, end om kryptovaluta selv. XRP, valutaen, tjener ikke som et middel til at lagre og udveksle værdi, men snarere som et token til at beskytte netværk mod spam.

Ripple Labs skabte alle XRP-token, selskabet som kører Ripple netværk og de bliver distribueret af dem efter ønske. Af denne grund bliver Ripple ofte kaldt pre-mined i fællesskabet og afvist, som en ikke rigtig kryptovaluta og XRP bliver ikke betragtet, som et godt lager for værdier.

Banker synes at sætte pris på Ripple. I det mindste indoptager de systemet med stigende hastighed.

Litecoin

Litecoin var en af de første kryptovaluta efter Bitcoin, tilknyttet som sølv til den digitale guldbitcoin. Hurtigere end Bitcoin og med en større mængde token og en ny mining-algoritme, var Litecoin en virkelig fornyelse, perfekt udformet til at blive Bitcoins lillebror. ”Den lettede udbredelsen af adskillige andre kryptovaluta, som bruget dens kodebasis, men gjorde den endog endnu lettere. Eksempler er Dogecoin og Feathercoin. Mens Litecoin ikke lykkedes at finde et virkeligt anvendelsesområde og mistede sin andenplads efter Bitcoin, bliver den stadig aktivt udviklet og handlet og er ophobet som en reserve, hvis Bitcoin svigter.

Monero

Monero er det mest fremtrædende eksempel på den kryptoniske algoritme. Denne algoritme blev opfundet for at tilføre de privatsfæretræk, som Bitcoin mangler. Hvis du bruger Bitcoin, bliver hver transaktion dokumenteret i blockchain og stimen af transaktioner kan følges. Med udførelsen af et koncept kaldet ring-signatures, var den kryptoniske algoritme i stand til at skære gennem denne stime.

Den første implementering af kryptonit, Bytecoin, var tyngende premined og derfor forkastet af fællesskabet. Monero var den første non-premined klon af Bitcoin og fremkaldte stor opmærksomhed. Der er adskillige andre inkarnationer at kryptonit med deres egne små forbedringer, men intet heraf opnåede den samme popularitet, som Monero.

Monero’s popularitet kulminerede i sommeren 2016, da nogle sortnets-markeder besluttede at acceptere den, som valuta. Dette resulterede i en jævn stigning af prisen, mens den aktuelle brug af Monero synes at forblive skuffende ringe.

Udover disse, er der hundredvis af kryptovaluta fra forskellige familier. De fleste af disse er ikke andet, end forsøg på at nå investorer og at lave penge hurtigt, men en mængde af dem lover tumlepladser til at teste fornyelser inden for kryptovaluta-teknologi.

Hvad er Kryptovaluta: konklusionen

Markedet for kryptovaluta er hurtigt og volatilt. Næsten hver dag dukker nye kryptovaluta op, gamle dør, tidlige brugere bliver velhavende og investorer mister penge. Hver kryptovaluta fremkommer med et løfte, for det meste en mægtig historie, som får verden til at dreje rundt. Få overlever de første måneder og de fleste bliver pumpet og dumpet af spekulanter og lever videre, som zombi-mønter, indtil den sidste poseholder mister håbet om nogensinde at se et udbytte af sin investering. Markeder er beskidte. Men det ændrer ikke den kendsgerning, at kryptovaluta er her for at blive – og er her for at ændre verden. Dette sker allerede.

Folk over hele verden køber Bitcoin for at beskytte sig mod devalueringen af deres nationale valuta. Særlig i Asien er et levende marked for Bitcoin oversendelse fremstået og Bitcoin anvendende cybercrime darknet er blomstrende. Flere og flere selskaber opdager styrken ved Smart Contracts, eller token på Ethereum, den første real-world applikation med Blockchain teknologier dukker frem.

Revolutionen finder allerede sted. Institutionsinvestorer begynder at købe kryptovaluta. Banker og regeringer bliver klare over, at denne opfindelse har mulighed for at fjerne deres kontrol. Kryptovaluta ændrer verden, skridt for skridt. Du kan enten stå ved siden af og observere – eller du kan blive del af historien, mens den bliver til.