Hvad er bruttofaktorindkomst?
Helt konkret, så er bruttofaktorindkomst et produktions- og indkomstbegreb, der indgår i nationalregnskabet. Ofte vil bruttofaktorindkomst blive betegnet med forkortelsen BFI. Med bruttofaktorindkomsten udtrykker man den samlede værditilvækst i et bestemt erhverv eller et geografisk område, hvilket for eksempel kan være et land, målt i faktorpriser, det vil sige eksklusive indirekte skatter og subsidier.
Beregninger inden for bruttofaktorindkomst
Man kan blandt se bruttofaktorindkomsten ud fra nationalregnskabsligningen. Der anvendes tre udtryk i nationalskabet for værditilvæksten, hvilken netop er bruttofaktorindkomsten, hvilken som nævnt er værditilvæksten målt i faktorpriser, bruttoværditilvækst (også kaldet med betegnelsen BVT, og forstås som værditilvæksten målt i basispriser) og bruttonationalprodukt (også kaldet med betegnelsen BNP, og forstås som værditilvæksten målt i markedspriser). I nationalregnskabsligningen repræsenterer man typisk værditilvæksten med bogstavet Y, der kan stå for alle af disse tre begreber, men det afhænger selvfølgelig af hvilke priser, der bliver anvendt.
Forskellen på de tre prisbegreber ligger i, hvilke indirekte skatter (produktionsskatter) og subsidier, der indgår. Produktionsskatter og -subsidier kan opdeles i produktskatter og -subsidier (f.eks. moms og punktafgifter) og andre produktionsskatter og -subsidier, f.eks. ejendomsskatter og vægtafgift. I bruttonationalproduktet (og markedspriser generelt) indgår alle netto-produktionsskatter (hvor “netto” angiver, at de er fratrukket alle subsidier). I bruttoværditilvæksten og basispriser generelt indgår ikke produktskatter (netto), men andre produktionsskatter (netto) indgår. I bruttofaktorindkomsten og faktorpriser generelt indgår overhovedet ingen netto-produktionsskatter.
Anvendelse bruttofaktorindkomst
Man anvender typisk bruttofaktorindkomsten i forbindelse med undersøgelser af den funktionelle indkomstfordeling. Bruttofaktorindkomsten, altså BNP fratrukket alle indirekte skatter, er svarende til den del af værditilvæksten, som falder til produktionsfaktorerne, derudover en eventuel ekstraordinær profit.
BFI opgøres for et lands helhed, men den kan også opgøres for et enkelt erhverv, hvilket for eksempel kan være landbruget. Når man sammenligner enkelte erhvervs samfundsøkonomiske betydning sat op imod hinanden, vil det være mere normalt at bruge erhvervenes bruttoværditilvækst.
Danmarks bruttofaktorindkomst
Bruttofaktorindkomsten var for Danmark i 2017 på 1.843 milliarder kroner, hvor bruttoværditilvæksten lå på 1.863 milliarder kroner. Derudover var BNP på 2.143 milliarder kroner. Forskellen på BFI og BNP på 300 milliarder kroner blev dermed udgjort på de samlede produktionsskatter, der var fratrukket alle subsidier.
Lær mere om bruttofaktorindkomst
Hvis du gerne vil gå yderligere i dybden med bruttofaktorindkomst, så er der selvfølgelig mange andre steder at søge information. Du kan eventuelt opsøge Danmarks Statistik, som er tilgængelig for alle på internettet, og du kan virkelig gå i dybden med diverse statistikker og tal inden for ethvert erhverv. Derudover kan du selvfølgelig også altid finde diverse bøger, der giver dig et solidt indblik i bruttofaktorindkomst i kontekst med andre faktorer. Det kan for mange forekomme som et svært emne, og det kan derfor tage lidt tid at forstå det til fulde. Men hvis du vælger at lægge tid og engagement i det, så vil du opnå en vigtig indsigt i for eksempel Danmarks økonomi, og hvordan denne hænger sammen. Det handler blot om, at du opsøger de rigtige steder, hvor du kan få pålidelige informationer. Det nytter dig trods alt ikke at læse noget, der er direkte forkert om bruttofaktorindkomst.
