Hvad er makroøkonomi?

Makroøkonomi er feltet inden for økonomi, der beskæftiger sig med undersøgelser af de overordnede linjer i samfundsøkonomien, og man ser derfor ikke nærmere på de enkeltvise markeder og enkelte aktørers adfærd. Makroøkonomiske problemstillinger drejer sig om nationale, regionale og globale niveauer i samfundets økonomi.

Makroøkonomi er et utroligt bredt felt, men der er særligt to forskningsområder, som er kendetegnende for dette fag. Først og fremmest ønsker man at forstå årsagerne bag og konsekvenserne af nogle kortsigtede udsving i produktion og beskæftigelse, hvilket også kaldes for konjunktursvingninger. Ligeledes ønsker man at forstå faktorerne, der bestemmer den økonomiske vækst på længere udsigter. Makroøkonomiske økonomiske prognoser og modeller bliver ofte anvendt af regeringer hele kloden over. De bruges som redskab til at udvikle og derefter evaluere en bred vifte af forskellige former for økonomisk politik.

Makroøkonomiens temaer

I makroøkonomi undersøger man aggregerede indikationer som for eksempel BNP, prisstigninger og ledighed. Det gør man for at forstå funktionen af den samlede økonomi. I makroøkonomi udvikler man typisk modeller, der giver et indblik og forståelse for sammenhængen mellem forskellige faktorer som for eksempel national indkomst, produktion, forbrug, ledighed, inflation/deflation, investeringer, opsparinger, valutakurser, betalingsbalance, international handel og internationale finansielle markeder. I mikroøkonomi fokuserer man derimod først og fremmest på de individuelle aktørers handlinger, hvilke blandt andet kan være forbrugere og virksomheder, og hvordan disses adfærd har afgørende betydning for priser og mængder på specifikke markeder.

Priserne vil ofte være træge på kort sigt, men på længere sigt kan de sagtens ændre sig uden nogen former for begrænsninger. Lige præcis denne forskel har en helt afgørende betydning i den makroøkonomiske tilgang, da både problemstillinger som uønsket ledighed og de faktorer, der kan bruges til problemløsninger, normalt bliver betragtet som værende fungerende på helt forskellig vis, alt efter markedets pristilpasninger, der enten er fleksible eller træge.

De grundlæggende begreber inden for makroøkonomi

Makroøkonomi indbefatter en række begreber og variable, men der er tre emner, der er helt centrale for den makroøkonomiske forskning. Det er sammenhængen mellem produktion (output), beskæftigelse og dermed ledighed og inflation. Disse tre forhold er på samme tid også vigtige for alle økonomiske aktører, hvilke blandt andet omhandler arbejdere, forbrugere og virksomheder.

Produktion og indkomst

Når man måler et lands produktion, indbefatter det, hvad der fremstilles i landet i en bestemt tidsperiode. Al produktion og salg giver en indkomst, og af den grund opfatter man ofte produktion og indkomst som to sider af den samme sag. Fra en global vinkel er den samlede værditilvækst i produktionen derfor også det samme som verdens samlede indkomst. Når det så gælder det enkelte land, behøver bruttonationalproduktet og bruttonationalindkomsten dog slet ikke være det samme, da landet på samme tid kan have en udenlandsk indkomst, som både kan være henholdsvis positiv eller negativ.

Man måler typisk output ved bruttonationalproduktet eller ved et beslægtet begreb fra nationalregnskabet. Hvis man som økonom interesserer sig for den langsigtede ændring (hvilket typisk er forøgelse) i værdien af produktet, så undersøger man økonomisk vækst. Øgninger i produktionen skyldes ofte teknologiske fremskridt, akkumulation af maskiner og anden kapital i form af investeringer og bedre uddannelse og dermed højere humankapital. Det vil dog ikke være i alle år, at man oplever en jævn stigning i produktionen. For eksempel kan konjunkturbevægelser give perioder med lav eller negativ vækst, men lige såvel kan det betyde perioder med vækstrater langt over det normale niveau.

Inflation og deflation

Inflation er begrebet for en generel stigning i priserne i økonomien. Hvis priserne derimod falder, så kalder man det for deflation. Disse ændringer bliver målt på baggrund af et prisindeks.

I de fleste lande føres der en form for pengepolitik, hvilket bliver gjort ud fra en inflationsmålsætning. Dermed forsøger centralbanken at styre inflationsniveauet, og det gør de ofte ved at sænke eller hæve de pengepolitiske renter for enten at stimulere det økonomiske aktivitetsniveau eller ved at gøre det modsatte.

Der er flere forskellige faktorer, der kan være skyld i ændringer i det generelle prisniveau. Hvis man følger kvantitetsteorien, så hænger eventuelle ændringer sammen med ændringer i pengemængden. Langt de fleste økonomer er overbeviste om, at sammenhængen forklarer nogle langsigtede ændringer i prisniveauet. På kortere sigt kan inflationsændringer også skyldes monetære forhold, men og ændringer i det aggregerede udbud og efterspørgsel på varemarkredet, hvilket vil sige konjunktursituationen.

Makroøkonomisk forskning efter finanskrisen

I 2007-2009 oplevede verden en global finanskrise, hvilket medførte en stor recession i verdensøkonomien, som gav anledning megen selvransagelse for verdens økonomer. Med finanskrisen blev det klart, at der på mange områder var brug for teoretisk og empirisk viden, som kunne give en forståelse for den aktuelle situation, og dermed blev der rejst mange nye spørgsmål fra forskere.

Af den grund er der i de efterfølgende år kommer flere nye, videnskabelige bidrag, der tager afsæt i finanskrisens begivenheder. Finanskrisen demonstrerede, at der var et tydeligt behov for en forbedring af den måde, finansielle sektorer er til stede i de makroøkonomiske modeller.

Inden finanskrisen fandt sted, var der særligt fokus på modeller, hvor de forskellige finansmarkeder var indarbejdet på en meget stiliseret måde, og informationsproblemer og heterogenitet blev ikke tillagt nogen betydelig rolle. Man forstod derfor, at der var et enormt behov for en dybere forståelse af interaktionen mellem finansielle og reale forhold. Det gjaldt også en forventningsdannelse på finansmarkederne, da aktivpriserne udvikling i høj grad var drevet af fremtidsforventningerne, som også afhænger af investorernes tilgængelige information.

Tingangen, hvor rationelle forventninger var dominerende, indebar blandt andet, at alle skulle dele den samme information og have samme forventninger til den fremtidige udvikling i lønninger, indkomster, priser, renter og aktiekurser. Netop denne antagelse viste sig at være problematisk, og finanskrisen gjorde kun endnu tydeligere, at der var et enormt behov for mere en solid forståelse af, hvordan forventningerne til den fremtidige udvikling i vigtige økonomiske størrelser bliver dannet. Ligeledes understregede den betydningen af de enkelte husholdningers, virksomheders og investorers information er til rådighed.

I dag arbejdes der derfor intensivt med mange af de fronter fra denne problemstilling i den nuværende økonomiske forskning. For eksempel undersøges flokadfærd på aktivmarkederne og der inddrages psykologiske aspekter fra adfærdsøkonomien.