Hvad er mikroøkonomi?

Som et af de mest centrale forskningsområder inden for den økonomiske videnskab finder vi mikroøkonomi. I dette felt, mikroøkonomi, undersøger vi, hvordan husholdninger, individer og virksomheder vælger at allokere de resurser, der er til rådighed. Derfor er det typisk på markeder for varer og tjenester. I mikroøkonomi undersøger man derfor, hvordan disse beslutninger har en påvirkning på udbuddet og efterspørgslen for tjenester og varer. Ligeledes undersøger man, hvordan dette fastlægger priser på de pågældende markeder.

I makroøkonomi undersøger man derimod summen af den økonomiske aktivitet, hvilket sker via emner som vækst, inflation og arbejdsløshed. Når man beskæftiger sim med mikroøkonomi, så involverer man også effekten af de nationale økonomiske politikker på de førnævnte aspekter af en økonomi.

Temaer indenfor mikroøkonomi

I mikroøkonomi er mange flere områder og mange flere modeller involveret. Den mikroøkonomiske teori indledes ofte med en undersøgelse af et bestemt rationelt og nyttemaksimerende individ. Hvis du spørger en økonom, så betyder rationalitet, at et individ har stabile præferencer, der er komplette og i enhver situation forsøger at maksimere sin egennytte.

Definition af efterspørgsel, udbud og ligevægt

En af de absolut mest grundlæggende mikroøkonomiske teorier drejer sig om prisfastsættelse og fastsættelse af udbud og efterspørgsel på det marked, man undersøger. Her konkluderes det, at et marked, der er præget af fuldkommen konkurrence, vil en enhedspris for en specifik vare variere. På et tidspunkt lægger den sig på et punkt, hvor den efterspurgte mængde af forbrugere vil være tilsvarende til, hvad virksomhederne kan levere. Således bliver resultatet, at en økonomisk ligevægt for både prisen og mængden af udvekslede varer.

Typer af markedsstrukturer

En af de mange forskellige former, hvor konkurrenceforholdene skifter ved forskellige implikationer for markedets effektivitet, er markedsstrukturen:

• Fuldkommen konkurrence. Her er der ikke nogen hindringer for indtræden på markedet, og der er et stort antal virksomheder og forbrugere, der ikke har nogen indflydelse på markedsprisen. På denne type af marked vil efterspørgselskurven være vandret.
• Monopol. Her vil det kun være én udbyder af en vare eller tjenesteydelser.
• Oligopol. I dette tilfælde er et marked drevet af et lille antal virksomheder. Tilsammen står disse virksomheder for det samlede udbud, og hver enkelt har en anselig markedsmagt.
• Monopsoni. Dette er en markedsstruktur, hvor der kun er én køber på et marked.
• Monopolistisk konkurrence. I denne type kan være rigtig mange forskellige udbydere. Dog udbyder de alle et differentieret produkt, dvs. en vare, der adskiller sig fra de øvrige udbyderes produkter. Derfor har alle virksomhederne en større eller mindre markedsmagt, og de enkelte virksomheder står over for en efterspørgselskurve, der ikke er vandret, men derimod har den en negativ hældning.

Markeder, hvor der er en fuldkommen konkurrence, vil helt naturligt føre til en pareto-optimal tilstand. Det fungerer derfor godt uden for offentlige reguleringer. Derimod er de andre markedsformer et tydeligt udtryk for forskellige markedsfejl, og af den grund medfører forskellige forvridninger i fravær af en effektiv offentlig regulering. Der er institutioner som Konkurrence- og Forbrugsstyrelsen i Danmark og andre tilsvarende myndigheder i øvrige lande, der har til formål at regulere konkurrenceforholdene på disse typer af markeder, så der ikke er tilfælde af samfundsøkonomiske effektivitetstab på grund af den mangelfulde konkurrence. Derfor trækker disse institutioner i deres arbejde i høj grad på nogle grundlæggende resultater fra den mikroøkonomiske teori.

Elasticitetsmåling

I en måling af elasticitet måles, hvor responsiv en økonomisk variabel er for en ændring i en anden variabel. Man kan opgøre elasticitet som forholdet mellem den procentvise ændring i en variabel i forhold til den procentvise ændring i en anden variabel. Det gør man, når den sidstnævnte variabel har en kausal indflydelse på den førstnævnte variabel. Det er et værktøj, som bruges til at måle responsivteten af en variabel, eller til at måle den funktion, der afgør det, af ændringer i kausale variabler i en enhedsløs måde. Priselasticitet, priselasticitet af udbuddet, indkomst efterspørgselselasticitet, substitutionselasticitet mellem produktionsfaktorer og elasticitet intertemporale substitution er ofte anvendte elasticiteter.

Arbejdsmarkedsøkonomi

I arbejdet med arbejdsmarkedsøkonomi forsøger man at forstå funktionen og dynamikken af markedet for lønarbejde. Arbejdsmarkedet fungerer imellem arbejdstageres og arbejdsgiveres samspil. Arbejdsmarkedsøkonomi handler i bund og grund om udbuddet af arbejdskraft i forhold til efterspørgslen efter arbejdskraft. Inden for området forsøger man at forstå det resulterende mønster af løn, beskæftigelse og indkomst.

I økonomi er arbejdskraft en faktor, der udgøres af den mængde arbejde, som er gjort af mennesker. Traditionelt står dette i kontrast til andre produktionsfaktorer som for eksempel jord og kapital. Der findes også teorier, der har udviklet et konceptet, der kaldes for ‘humankapital’.

Spilteori

Spilteori er en vigtig metode, der benyttes til at studere konkurrence og adfærd for interagerende økonomiske agenter. I applikationen af spilteori finder man rigtig mange forskellige økonomiske fænomener og tilgange. Det gælder for eksempel auktioner, overenskomstforhandling, prissætning ved virksomhedsfusion, duopoler, oligopoler, dannelse af socialt netværk, og dertil finder man brede områder som blandt andet adfærdsøkonomi og politisk økonomi.

Nobelprismodtagere i økonomi

I økonomi findes en række Nobelprismodtagere, der har bidraget med vigtige bidrag inden for mikroøkonomi. Det gælder personer som Kenneth Arrow og Gérard Debreu, der begge beviste velfærdsøkonomiens første hovedsætning. Det er ét af de mest fundamentale resultater inden for den økonomiske teori. Andre eksempler på Nobelprismodtagere er fra 2007 Leonid Hurwicz, Eric Maskin og Roger Myerson. Derudover er der modtageren af Nobelprisen i 2014 i økonomi, franskmanden Jean Tirole. Han var manden bag mange af de vigtige resultater om den optimale regulering af virksomheder under forskellige former for ufuldkommen konkurrence, hvilket er en branche af mikroøkonomien, der også er kendt af mange som industriøkonomi.