Samfundsøkonomi

Hvad er en ETF?

En ETF kaldes også for en børshandlet fond (Exchange Traded Fund), og det er en type sikkerhed, der involverer en samling af værdipapirer – for eksempel aktier – der ofte sporer et underliggende indeks, og de kan investere i en lang række industrisektorer eller bruge mange forskellige strategier. ETF’er minder på mange måder om gensidige fonde. Dog er de noteret på børser, og ETF-aktier handler alle døgnets timer ligesom almindelige aktier.

Et typisk eksempel er SPDR S&P 500 ETF (SPY), der kan spore S&P 500-indekset. ETF’er kan bestå af mange typer af investeringer, og det inkluderer aktier, råvarer, obligationer eller en blanding af investeringstyper. En børsnoteret fond betyder for dig en omsættelig sikkerhed, hvilket betyder, at den har tilknyttet en pris, der det let for dig at købe og sælge det.

Nøgleudsagn

  • En børshandlet fond (ETF) er en beholder med værdipapirer, der handler på en børs.
  • ETF-aktiekurser svinger i alle døgnets timer, hvilket sker, når ETF købes og sælges; dette adskiller sig fra gensidige fonde, der kun handles en enkelt gang om dagen, når markedet er lukket.
  • ETF’er kan indeholde alle typer investeringer inklusive aktier, råvarer eller obligationer; nogle tilbyder kun til amerikanske virksomheder, mens andre er internationale.
  • ETF’er tilbyder lave omkostningsforhold og færre mæglerprovisioner end at købe lagrene individuelt.

Man kalder en ETF for en børshandlet fond, da den kan handles på en børs, præcis ligesom aktier. Prisen på en ETF’s aktier kan svinge gennem hele handelsdagen, hvilket reguleres, når aktierne købes og sælges. Det står i modsætning til gensidige fonde, da de ikke handles på en børs, og de handles kun en enkelt gang om dagen, når markederne er blevet lukket. Sidst, men ikke mindst, er ETF’er mere omkostningseffektive og ofte mere likivide, når de er sammenlignet med gensidige fonde.

En ETF er en slags fond, der har flere underliggende aktiver og ikke kun en aktie. Fordi er er flere aktiver inden for en ETF, kan det være et attraktivt valg til diversificering.

En ETF kan eje hundrede eller tusinder af lagre over forskellige industrier, eller også kan den isoleres til en specifik branche eller sektor. Der er også nogle fonde, der kun fokuserer på amerikanske tilbud, hvor der er andre, der har mere globale udsigter. For eksempel vil de bankfokuserede ETF’er bestå af lagre af forskellige banker i hele branchen.

Typer af ETF’er

Der findes forskellige typer af ETF’er, der er tilgængelige for investorer, og de kan bruges til indkomstgenerering, spekulation, prisstigninger og til at afdække eller delvist opveje risikoen i en investors portefølje. Nedenfor kan du se flere eksempler på de forskellige ETF’er.

  • Obligations-ETF’er kan omfatte statsobligationer, erhvervsobligationer og stats- og lokale obligationer – de er også kaldet kommunale obligationer.
  • Industri-ETF’er sporer en specifik industri, hvilke kan være teknologi, bankvirksomhed eller olie- og gassektoren.
  • Varer-ETF’er investerer i råvarer, og det inkluderer råolie eller guld.
  • Valutakursfonde investerer i udenlandske valutaer såsom euro eller canadisk dollar.
  • Inverse-ETF’er forsøger at opnå gevinster ved aktiefald ved at afkorte aktier.

Som investor skal man være opmærksom på, at mange inverse ETF’er er børshandlede noter (ETN’er) og ikke er ETF’er. En ETN er en obligation, men handler som en aktie og understøttes af en udsteder, som for eksempel kan være en bank. Sørg for at kontakte din mægler for at finde ud af, om et ETN er den rigtige pasning til din portefølje.

I USA er de fleste ETF’er oprettet som åbne midler og er underlagt investeringsselskabsloven fra 1940, undtagen når efterfølgende regler har ændret deres lovgivningsmæssige krav. Åbne midler begrænser ikke antallet af investorer, der er involveret i produktet.

Sådan købes og sælges ETF’er

ETF’er handler via online mæglere og traditionelle mæglerforhandlere. Du kan se nogle af de største mæglere i branchen med Investopedias liste over de bedste mæglere af ETF’er. Et alternativ til standardmæglere er robo-rådgivere som Betterment og Wealthfront, der bruger ETF’er i deres investeringsprodukter.

Fordele og ulemper ved ETF’er

ETF’er giver lavere gennemsnitlige omkostninger, da det ville være dyrt for en investor at købe hver enkelt lager i en ETF-portefølje. Investorer behøver kun at gennemføre én transaktion for at købe og én transaktion for at sælge. Det fører til færre mæglerprovisioner, da der kun er nogle få handler, der udføres af investorer. Mæglere opkræver i de fleste tilfælde en provision for hver eneste handel. Nogle mæglere tilbyder endda handel uden kommission på visse ETF’er til lave omkostninger, hvilket reducerer omkostningerne for investorerne yderligere.

En ETF’s omkostningsprocent er omkostningerne til drift og forvaltning af fonden. ETF’er har typisk lave udgifter, da de sporer et indeks. For eksempelgælder det, hvis en ETF sporer S&P 500-indekset, kan den muligvis indeholde alle 500 bestande fra S&P, hvilket gør det til en passivt forvaltet fond og mindre tidskrævende. Imidlertid er det ikke alle ETF’er, der sporer et indeks på en passiv måde.

Aktivt styrede ETF’er

Der er også aktivt styrede ETF’er, hvor porteføljeforvaltere er mere involverede i at købe og sælge aktier i virksomheder og ændre kapitalandelen i fonden. En mere aktivt forvaltet fond har typisk et højere omkostningsforhold end passivt forvaltede ETF’er. Det er enormt vigtigt, at investorer afgør, hvordan fonden forvaltes, om den administreres aktivt eller passivt, den deraf følgende omkostningsprocent, og vejer omkostningerne mod afkastet for at sikre, at det er værd at holde.

ETF’er med indekseret lager

En indekseret ETF giver investorer diversificering af en indeksfond og muligheden for at sælge kort, købe på margin og købe en aktie, da der ikke er nogen minimumskrav til indskud. Imidlertid er det ikke alle ETF’er, der er lige så forskellige. Nogle kan indeholde en kraftig koncentration i en branche eller en lille gruppe bestande eller aktiver, der er utroligt korrelerede med hinanden.

Udbytte og ETF’er

Mens ETF’er giver investorerne muligheden for at vinde, når aktiekurserne stiger og falder, drager de også fordel af virksomheder, der betaler udbytte. Udbytte er en del af indtægterne, der er tildelt eller udbetalt af virksomheder til investorer for at have deres beholdning. ETF-aktionærer har ret til en del af overskuddet. Det kan for eksempel være indtjent rente eller udbetalt udbytte og kan få en restværdi, hvis fonden afvikles.