Om Norges økonomi
Siden 1970’erne har Norges økonomi gennemgået væsentlige og store forandringer.
De er gået fra i 90’erne at være tæt på konkurs til i dag at være verdens næst rigeste land målt i BNP pr. indbygger, hvor over 65% af BNP kommer fra olie- og servicesektoren.
Høje skatter og afgifter
Selvom Norge er et rigt land, er der dog stadig høje skatter og masser af afgifter. Man kunne selvfølgelig argumentere for at man i et rigt land burde sænke benzinpriserne og generelt gøre det billiger at leve. Omvendt burde forbrugeren jo i et rigt land også have råd til at betale de høje skatter og afgifter. Dermed kan landet fokusere på at anvende den stærke økonomi til andre formål.
Nordmændene betaler f.eks. vejafgifter og har egenbetaling hos lægen, men dog er en gevinst på et norsk casino, ligesom i Danmark stadig skattefri.
Men er Norge virkelig så dyrt et land at bo i? Nej, for den gennemsnitlige indbygger i Norge er det ikke dyrere at købe en øl, end det f.eks. er for den gennemsnitlige spanioler at købe en øl i Spanien.
På trods af høje priser, skatter og afgifter har nordmændene en særdeles høj købekraft
Norges adgang til de indre markeder
Den samlede udenrigshandel i Norge skaber over 70% af BNP og landets adgang til de indre markeder er dermed ret væsentligt. På trods af dette stemte man både i 1972 og 1994 nej til at være med i EU.
I stedet sikres Norges tilknytning til de indre markeder gennem en EØS-aftale, her er fiskeri og landbrug dog ikke en del af aftalen.
En følsom økonomi
Eftersom Norge er den tredjestørste eksportør af olie, og den fjerdestørste af naturgas, siger det sig selv at konjunkturudviklingen er utrolig følsom over for både dollarkursen og udsving i oliepriserne. Den pengepolitiske målsætning har derfor haft som vigtigste punkt at skabe en stabil valutakurs. Den norske krone er i dag bundet til ECU.
I 1997 blev den norske krone betydeligt styrket af dollaren, men da Norge på daværende tidspunkt befandt sig i en højkonjunktur med stigende inflation og og mangel på arbejdskraft var det særdeles vanskeligt for Norges Bank, at imødegå denne styrkelse. Den økonomiske vækst var generelt meget svag helt frem til 2003, hvorefter stigende oliepriser igen skabte store forbedringer i betalingsbalancen.
Fremtidige udfordringer
Som i Danmark kan man også i Norge forvente store udfordringer grundet den øgede levealder samt de stigende udgifter til pension. Dette har de skiftende regeringer forsøgt at imødekomme dette ved at oprette en fond som i 2006 indeholdt 1335 milliarder kroner, som kan overophede økonomien såfremt disse løbende benyttes forkert.
Norge er også stadig utrolig følsom overfor svingende oliepriser, og lavere oliepriser kan til enhver tid bremse væksten i Norge
Pengepolitiske beslutninger kan på lang sigt have betydning for inflationen og i værste tilfælde sende økonomien ind i en længere recession, hvilket betyder at der skal tages højde for alle aspekter som f.eks. boligpriser, aktivpriser, arbejdsledigheden og import når den norske centralbank fastsætter den toneangivende rente.
Tallene i artiklen kommer fra en artikel i Den Store Danske Lex. Se kilde til artiklen.
