Eksempler på Inflation

Inflation er, defineret på en teknisk måde, en kvantitativ målestok for den rate, med hvilken det gennemsnitlige prisniveau for en gruppe af udvalgte varer og serviceydelser i en økonomi stiger over et tidsrum. Ofte udtrykt som et procenttal, indikerer inflation et fald i købekraft for en nations valuta. I vores dagligdag kan man sige, at inflationen er et udtryk for at varer og ydelser bliver dyrere for os forbrugere.

I takt med at priserne stiger, begynder de at påvirke de generelle leveomkostninger for det almindelige samfund og landets behørige monetære autoritet, så som centralbanken, tager de nødvendige forholdsregler for at holde inflationen inden for tilladelige grænser og få økonomien til at køre roligt. Inflation måles på forskellige måder afhængig af den form for varer og serviceydelser, der tages i betragtning og er det modsatte af deflation, der indikerer et generelt fald, som forekommer i priser på varer og serviceydelser, når inflationsraten falder til under 0 procent.

Forestil dig, at din bedstemor puttede en 10 dollar i sin gamle taske i året 1975 og så glemte alt om den. Prisen på benzin var i det år på omkring $0.5 per gallon, hvad der betyder, at hun dengang kunne have købt 20 gallons benzin med den $10 seddel. 25 år senere i året 2000 var prisen på benzin omkring $1.6 per gallon.

Hvis hun finder den glemte seddel i år 2000 og så gik hen for at købe benzin, ville hun kun have fået 6.25 gallons. Selv om $10 sedlen forblev af samme værdi, havde den mistet sin købekraft med omkring 69 procent over den 25-årige periode. Dette enkle eksempel viser, hvorledes penge mister deres værdi over tid, når priserne stiger. Dette fænomen kaldes inflation.

Årsager til Inflation

Prisstigning er roden til inflation, selv om den kan henføres til forskellige faktorer. I en årsagskontekst bliver inflation klassificeret inden for tre typer: Demand-Pull inflation, Cost-Push inflation og Built-in inflation.

Demand-Pull inflation forekommer, når den samlede efterspørgsel på varer og serviceydelser i en økonomi stiger hurtigere, end økonomiens produktionskapacitet. Den skaber en efterspørgsel-leverings kløft, som forøger efterspørgsel og formindsker levering, hvad der resulterer i højere priser. Når f.eks de olieproducerende lande beslutter at nedskære olieproduktionen, formindskes leveringen. Det fører til højere efterspørgsel, hvad der resulterer i prisstigninger og medvirker til inflation. Herudover fører stigning i pengetilførsel i en økonomi også til inflation. Med flere penge til rådighed for enkeltpersoner fører den positive forbrugerindstilling til højere pengeforbrug. Dette forøger efterspørgslen og fører til prisstigning. Pengetilførsel kan forøges af monetære autoriteter, enten ved at trykke og udsende flere penge til de enkelte, eller ved devaluering (reducering af værdien) af valutaen, i alle sådanne tilfælde af stigning i efterspørgsel, mister penge deres købekraft.

Cost-Push inflation er et resultat af stigning i priserne for inputs i produktionsprocessen. Eksempler indbefatter stigning i arbejdsomkostningerne ved at fremstille en vare, eller tilbyde en serviceydelse, eller stigning i priserne for råvarer. Disse udviklinger fører til højere pris for det færdige produkt, eller serviceydelse og med virker til inflation.

Built-in inflation er den tredje årsag, som knytter sig til tilpassede forventninger. Eftersom prisen på varer og serviceydelser stiger, forventer og kræver arbejdskraften flere omkostninger/lønninger for at opretholde deres leveomkostninger. Deres forøgede lønninger resulterer i højere omkostninger for varer og serviceydelser og spiralen fortsætter eftersom én faktor påvirker den anden og vice-versa.

Virkninger af inflation

Inflation er både god og dårlig, afhængig af hvilken side man tager

F.eks. vil enkeltpersoner med konkrete aktiver, som ejendom, eller råvarelagre, ønske at se nogen inflation, eftersom det øger værdien af deres aktiver, som de kan sælge til en højere pris. Imidlertid vil købere af sådanne aktiver ikke være glade for inflation, eftersom det vil kræves af dem, at de skal punge ud med flere penge.

Folk, der besidder rede penge, vil heller ikke bryde sig om inflation, eftersom den udhuler værdien af deres kontantbeholdninger. Inflation fremmer investeringer, både for firmaer involverede i projekter og for enkeltpersoner i aktier, eftersom de forventer bedre udbytter, snarere end inflation.

Imidlertid er et optimalt inflationsniveau påkrævet for at fremme forbrug til et vist omfang, i stedet for opsparing. Hvis penges købekraft forbliver den samme gennem årene, vil der ikke kunne være nogen forskel mellem opsparing og forbrug. Det vil kunne begrænse forbrug, hvilket vil kunne påvirke den totale økonomi negativt, eftersom formindsket pengecirkulation vil nedsætte hastigheden på totale økonomiske aktiviteter i et land. En afbalanceret tilgang er påkrævet for at holde værdien af inflation inden for et optimalt og ønskværdigt område.

Høj, negativ, eller usikker værdi af inflation påvirker en økonomi negativt. Det fører til usikkerhed på markedet, forhindrer firmaer i at foretage beslutninger om store investeringer, vil kunne føre til arbejdsløshed, fremme hamstring, eftersom folk flokkes om, at lagre nødvendige varer snarest muligt under frygt for prisstigning og denne adfærd fører til yderligere prisstigning og vil kunne resultere i ubalance i den internationale handel, eftersom priser vedbliver med at være usikre og påvirker også udenlandske valutakurser.

Ekstreme eksempler på inflation

En håndfuld valuta er fuldt ud dækket ind af guld, eller sølv. Eftersom de fleste verdensvalutaer er fiat penge, vil pengeforsyningen hurtigt kunne stige af politiske grunde, resulterende i inflation. Det mest berømte eksempel er den hyperinflation, der ramte den tyske Weimar Republik i de tidlige 1920-ere. Nationerne, som havde været sejrrige i Første Verdenskrig krævede erstatninger af Tyskland, som ikke kunne betales i tysk papirvaluta, eftersom denne var af mistænkelig værdi på grund af regeringslån. Tyskland forsøgte at trykke papirsedler, købe fremmed valuta med dem og bruge den til at betale deres gældsposter.

Denne politik førte til den hurtige devaluering af den tyske mark og hyperinflation ledagede udviklingen. Tyske forbrugere forværrede cyklus’en ved at prøve på, at bruge deres penge så hurtigt som muligt, idet de forventede, at disse ville blive mindre og mindre værd, jo længere de ventede. Flere og flere penge oversvømmede økonomien og deres værdi styrtdykkede til det punkt, hvor folk ville kunne tapetsere deres vægge med de praktisk talt værdiløse sedler. Lignende situationer er forekommet i Peru i 1990 og i Zimbabwe i 2007-2008.