Blog

Bevar din indkomst under ledighed med privat lønsikring

Det er altid en god idé at investere i et økonomisk sikkerhedsnet, så du ikke skal vende hver enkelt øre, hvis du bliver ledig. Med lønsikring privat kan du sikre op til 90% af din løn ved arbejdsløshed, samtidig med du undgår det offentlige systems uendelige bureaukrati og regler.

Hvad er privat lønsikring?

Privat lønsikring er en lønsikring, som du tegner hos et forsikringsselskab. Når du tegner en privat lønsikring, kan du bevare 80-90% af din tidligere løn, hvis du går hen og mister dit job. Nogle forsikringsselskaber dækker lønninger helt op til 90.000 kr., så står der et meget højt tal på din lønseddel, så er privat lønsikring absolut noget, som er værd at kigge nærmere på.

For at få din private lønsikring udbetalt skal du efterleve krav meget i stil med dem, som du møder i det offentlige dagpengesystem. Vil du købe lønsikring, skal du være over 18 og under 60, du skal være i arbejde som lønmodtager i Danmark, og du skal arbejde mindst 30 timer om ugen. Til gengæld kan du ikke købe lønsikring, hvis du driver selvstændig virksomhed, er studerende, ved, at du bliver arbejdsløs inden længe, eller hvis du er ansat på løntilskud.

Fordi du køber din lønsikring i et privat forsikringsselskab, som arbejder uafhængigt af det offentlige, så undgår du at skulle efterleve de mange krav, som det offentlige system for eksempel stiller dagpengemodtagerne. Du slipper derfor helt for både a-kasse og jobcenter, hvilket giver dig mere frihed og overskud til din jobsøgning.

Hvad er offentlig lønsikring?

Offentlig lønsikring er en del af det offentlige dagpengesystem. Her køber du også din forsikring gennem et forsikringsselskab, men din lønsikring fungerer som et supplement til dine dagpenge. Er du ikke medlem af en a-kasse, kan du derfor ikke tegne denne type lønsikring. Derudover kan du kun få din supplerende lønsikring udbetalt, hvis du er berettiget til dagpenge.

For at være berettiget til dagpenge fra a-kassen kræver det, at man blandt andet opfylder opholdskravet, har været medlem i mindst 1 år og er aktivt jobsøgende. Der er mange regler, du som dagpengemodtager er forpligtet til at overholde for at få adgang til dagpenge, og der er lige så mange regler at overholde, selv når du har optjent til dagpenge og får dem udbetalt.

Det er nemlig a-kassen, som håndhæver offentlige love på arbejdsløshedsområdet. Det betyder i bund og grund, at er du medlem af en a-kasse, og vil du have udbetalt dagpenge, så skal du alle reglerne i det offentlige system. Det indebærer blandt andet jævnlige møder på det lokale jobcenter, udsendelse af minimum 2 jobansøgninger på ugentlig basis, deltagelse i cv-kurser og meget mere.

Hvordan ved jeg, hvilken lønsikring jeg skal vælge?

Der findes en tommelfingerregel, som hedder, at jo højere din løn er, jo bedre kan det betale sig for dig at tegne en privat lønsikring. For selv om du skal betale en månedlig pris for din privat lønsikring, så er de penge godt investeret, hvis det betyder, at du kun mister 10% af din løn ved arbejdsløshed. Tjener du 90.000 kr. om måneden, vil du altså få udbetalt 74.000 kr., hvis du har købt privat lønsikring.

Er du derimod kun medlem af en a-kasse, betyder det, at du vil gå fra at få 90.000 kr. til 22.790 kr. Det er noget af et spring, og med så få penge udbetalt er det ikke sikkert, at du vil kunne opretholde den levestandard, som du har i dag.

Mange forsikringsselskaber, som tilbyder privat lønsikring, har prisberegnere på deres hjemmesider, som du kan bruge for at få en idé af, hvad du vil få udbetalt, og hvad din pris for lønsikring vil være.